Forsiden   Anmeldelser   A-Z Index   Konkurrencer   VIP-bruger   Nyhedsbrev   Nyheder   Info


  Sunrisefilm   Moviezoo   Zentropa



Mademoiselle Chambon Toy Story 3 

In The Loop Fra Thailand til Thy / Fra Thy til Thailand. 

The Who - The Kids Are Alright Elton John - The red piano 

 

Looking for Eric

8. marts 2010, af Mads Suldrup



VIS TRAILER

Kongen af socialrealisme, Ken Loach, er tilbage med fin feel-good film, der handler om en mand og hans imaginære ven, den franske fodboldspiller Eric Cantona.

Køb den her


Looking for Eric, der blev vist på Cannes-filmfestival sidste år, handler om postbuddet Eric, der ikke har styr på sit liv: Han har ingen kontrol over sine to stedsønner, han lider af og til af panikanfald og han har ikke mod til at opsøge sin ekskone Lily, som han på kujonagtig vis forlod for 30 år siden. Erics venners forsøger med forskellige tiltag at få ham ud af livskrisen, men det er først da Eric selv begynder at have imaginære samtaler med sit store idol, den tidligere Manchester United-fodboldspiller Eric Cantona, at tingene begynder at gå den rigtige vej for ham. Og Eric får brug for sin fornyede livsenergi, da hans ene stedsøn roder sig ud i vanskeligheder med en lokal gangster.

Engelske Ken Loach står bag Looking for Eric, og hans speciale er de socialrealistiske dramaer. Loach har beskæftiget sig med irske oprørere i det 20. århundrede i Guldpalme-vinderen Vinden der ryster kornet (2006), men er dog mest kendt for dramaer, der udspiller sig i nutidens Storbritannien såsom glimrende Raining Stones (1993) og Sweet Sixteen (2002).

Looking for Eric er straks mere let og humoristisk end Loachs tidligere værker. En film om en mand, der fører imaginære samtaler med Eric Cantona, er en original idé, og scenerne, hvor eftertænksomme Cantona uddeler det ene stykke lommefilosofi efter det andet, er morsomme og vellykkede – blandt andet på grund af det fine samspil mellem Cantona og Steve Evets.

Filmen har dog stadig socialrealistiske undertoner. Historien om Eric, der bare vil have styr på sit liv igen, er bundseriøs, og de morsomme scener med Cantona har det primære formål at udvikle Erics karakter og dermed bære handlingen fremad i en seriøs retning. Det realistiske præg ryger dog til slut i filmen til fordel for en mere sjov og spektakulær – men samtidig højst usandsynlig – slutning.

Alt i alt er Looking for Eric en fin film, der dog til tider virker for opdelt. Erics livskrise og scenerne med Cantona er filmens omdrejningspunkt til at starte med, hvorefter Cantona nærmest helt forlader filmen, og en sidehistorie med stedsønnerne i stedet bliver dominerende. Selvfølgelig skal det ses i lyset af, at Eric ikke længere har brug for den terapeutiske effekt, som samtalerne med Cantona havde, eftersom hans liv er begyndt at køre på mere og mere på skinner igen. Det kan dog ikke undgå at gå ud over filmens flow og dermed filmoplevelsen. Når det er sagt, er Looking for Eric dog stadig en feel good-film, der er værd at se, hvis man har brug for lidt hjertevarme.

DVD'ens ekstramateriale indeholder desværre ikke andet end et par kedelige, fraklippede scener.

SF/Fox


Titel: Looking for Eric
Original titel: Looking for Eric

Premieredato: 23. februar 2010
Instruktør: Ken Loach
Skuespillere: Eric Cantona, Steve Evets, Stephanie Bishop, Gerard Kearns, Stefan Gumbs, Lucy-Jo Hudson, John Henshaw, Justin Moorhouse
Genre: Drama
Spilletid: 1 time og 56 minuter
Selskab: Sixteen Films








Din kommentar


:)
:-):S:D:H:-(:A:C;-)


 
Eksperimentet

Læs mere...

Salt

Læs mere...

Micmacs - det glade vanvid

Læs mere...

Last Train Home

Læs mere...

Benda Bilili!

Læs mere...





In The Loop

Læs mere...

Hell of the Living Dead

Læs mere...

Fra Thailand til Thy / Fra Thy til Thailand.

Læs mere...

Sommersex i Skærgården.

Læs mere...

Kujoner

Læs mere...



 


RSS Logo